Uddannelse

Katrine Enemark

Åndedrætsterapiuddannelse

Jeg har siden 2006 undervist og uddannet åndedrætsterapeuter i Danmark. Åndedrætsterapiuddannelse jeg tilbyder en 3-årig psyko-spirituel terapiuddannelse og et unikt selvudviklingssystem med det bevidste åndedræt i centrum.

Åndedrætsterapiuddannelsen er bygget op som et 3-årigt kursusforløb baseret på SOURCE Process and Breathwork systemet, der er udviklet af amerikaneren Binnie A. Dansby i 1975. Den tager udgangspunkt i det hele menneske, med de oplevelser vi har med os og lagret i krop og sind. Kursusformen er en blanding af foredrag, teori, øvelser, gruppeprocesser og åndedrætsterapi – alt sammen professionelt ledet af åndedrætsterapeuter.

Uddannelsen foregår i moduler og som gruppeundervisning med forskellige temaer på hvert modul. Der er fokus både på den individuelle proces og på gruppeprocesser.

Foredrag, guidede visualiseringer, meditationer, bevidst arbejde med åndedrættet, varmtvandsterapi, samt forskellige opgaver og øvelser indgår i kurset. Vi arbejder i større og mindre grupper, hvor der bliver skabt processer, der er lærerige for vores oplevelse af os selv som individer og som dele af en større helhed. Tryghed, støtte og accept er det grundlæggende fundament og en forudsætning for arbejdet.

Der vil i hvert forløb indgå åndedrætsterapi i varmt vand. Det foregår som weekend retreats i Nordsjælland og giver mulighed for at arbejde mere intensivt og fokuseret med oplevelser fra fødslen, tiden før vi blev født og i de første år inden vi fik sprog. Det er her der virkelig er mulighed for at arbejde koncentreret og dybt med de aller første oplevelser der har præget os fundamentalt, tidligt i livet.

Det, der gør åndedrætsterapiskolen til et helt unikt sted for selvudvikling, er al den støtte, tryghed og tillid vi har sammen. Den har jeg aldrig oplevet andre steder. Og det har været helt afgørende for at jeg har kunne gå så dybt i min proces, så jeg i dag har skabt de grundliggende rammer for det liv, jeg gerne vil leve.

Tina, elev på åndedrætsterapiskolen

Uddannelse eller selvudviklingsforløb

Uddannelsen er både et tilbud til dig der ønsker at blive åndedrætsterapeut men er lige så velegnet udelukkende som selvudvikling.

For at blive terapeut er der forskellige krav med blandt andet skriftlige opgaver og træningsklienter. Det er en oplevelsesorienteret tilgang, hvor der tages udgangspunkt i den enkeltes erfaringer undervejs i forløbet.

Kurset er opbygget i moduler. Du forpligter dig til et år ad gangen.

  • Det første år skabes et fundament af tryghed og tillid. Det handler om at lære ”at være til” på en helt ny måde.
  • Det andet år handler om at ”komme ud med sig selv” – at bruge det, du har lært og at handle ud fra det nye fundament. Andet år afsluttes med en selvvalgt opgave, hvor du viser nye sider af dig selv.
  • Det tredje år handler om at ”sætte sig ud over sig selv” og få et nyt og større overblik. Et nyt niveau af ansvar og lederskab afprøves.

Udover det 3-årige kursusforløb afholdes også weekend-workshops, virksomhedskurser og seminarer. Kontakt mig for yderligere informationer om uddannelsen.

Du er præcis som du skal være